Fakta om rejsen

  • Udsolgt

Tidsrum:  24.2.- 3.3. 2018.

Tillæg for enkeltværelse: 1.500 kr.

Fly: med SAS fra Kastrup direkte til Palma de Mallorca. Mulighed for provinstilslutning fra Aalborg (vejl. 1.500 kr.). 

Problemer ved tilmeldingen? Ring på 8689 3191 eller send mail til kulturrejser@granada.dk

9.930 kr.


Bestil rejse



MANDELTUR TIL MALLORCA

Der er mange gode grunde til at besøge Mallorca, ikke mindst i det tidlige forår, hvor mandeltræerne står i fuldt flor i lavlandet.

På denne dejlige forårstur ønsker vi at vise øens store variation. Her findes små hyggelige fiskerlejer, barske bjerge, charmerende landsbyer - og så er der jo hovedbyen Palma de Mallorca, som bestemt også er værd at besøge.

For at få variationen rigtigt under huden har vi tilmed valgt tre meget forskellige hoteller til rejsen: et charmerende hotel ved kysten, et gammelt kloster i bjergene og et stilfuldt hotel i Palma. Velkommen til Mallorca!

Tryk på de følgende faneblade og læs mere, plus se billeder fra rejsen herunder.

 

Dag 1

Afrejse fra Kastrup kl. 8.20 med direkte fly til Palma de Mallorca, ankomst kl. 11.20. Transfer til hotellet i Porto Colom, et lille fiskerleje på østsiden af øen. På vores vej kommer vi igennem den centrale del af øen med de frodige marker og kører op til bjerget Puig de Randa, hvorfra der er en fantastisk udsigt over hele øen. Indlogering på hotellet og frokost på egen hånd. Om eftermiddagen går vi en tur sammen langs havet, får et indtryk af byen og spiser aftensmad sammen.

Dag 2

Denne dag skal nordøstkysten udforskes. Vi skal på en lille vandretur langs den barske klippekyst ved Artá, hvor vi nyder den vilde natur og det barske hav. Vi finder frokost i den charmerende by Artá og kan opleve udsigten over nordøen fra den højtbeliggende kirke. På vej tilbage stopper vi i Porto Cristo, en mindre fiskerby med et hyggeligt havnemiljø. Aftensmad på hotellet.

 

Dag 3

Om mandagen er der et dejligt marked i Manacor, som vi vil besøge. Her sælges frugt og grønt, mandler fra øen samt tøj og sko. Herefter tager vi ned til den sydlige del af øen og besøger nationalparken Cala Mondragó med de smukke vige og strande. Her foretager vi en kortere vandretur langs kysten og har picnic undervejs med de indkøbte lækkerier fra markedet. Vi fortsætter herefter til den utroligt smukke Cala Figuera, der ligger skåret ind i landskabet og fungerer som en naturlig havn for lystbåde. Efter et kort kaffestop kører vi tilbage til hotellet og spiser aftensmad sammen.

Dag 4 

Vi forlader nu Porto Colom og kører til øens nordligste punkt, Cap de Formentor, hvorfra der er en fantastisk udsigt til bjergene og det azurblå vand. Der bliver mulighed for at spise frokost på egen hånd  ved havet i Port de Pollenca, inden vi kører til den charmerende by Pollenca. Her kan man klatre op ad 365 trin til kapellet El Calvario. Traditionelt foretog man opstigningen som en bodsvandring. Ved påsketid er der mange tusinde mennesker, der tager denne tur. Sidst på eftermiddagen kører vi op i bjergene Sierra del Tramuntana og bliver indkvarteret på klosteret i Lluc. Fælles aftensmad på klosterkroen.

Dag 5

Denne dag er afsat til at nyde stemningen i og omkring klosteret i Lluc og opleve den helt særlige atmosfære ved dette gamle pilgrimsmål med Den sorte Madonna. Vi nyder roen i bjergene og går en tur på den gamle pilgrimssti. Aftensmad på klosterkroen.

Dag 6

Vi forlader klostret og begiver os på en heldagsudflugt til de kendte byer Soller, Puerto de Soller og Valldemossa. Vi vil bl.a. besøge det spændende modernist museum i Soller. Desuden skal vi opleve en stemningsfyldt tur i den gamle sporvogn gennem appelsinplantagerne fra Soller til havnen. Her bliver der tid til at spise frokost på egen hånd, inden vi kører videre til Valldemossa og ser nærmere på denne bjergby. Sidst på dagen kører vi til hovedbyen Palma de Mallorca og bliver indkvarteret på et stilfuldt hotel i centrum. Fælles aftensmad på restaurant i Palma.

Dag 7

Vores sidste hele dag på rejsen er afsat til at opleve Palma.  Vi ser sammen den smukke domkirke med spændende udsmykning af bl.a. Antoni Gaudí og den lokale kunstner Miquel Barceló. Tæt ved domkirken ligger resterne af de arabiske bade, som vi også skal besøge. Endelig går vi en fælles tur gennem byen, beundrer de smukke modernisthuse, kommer forbi et interessant kunstmuseum og slutter ved markedet, hvor frokosten evt. kan indtages. Eftermiddagen er til egen disposition i Palma. Vi spiser fælles afskedsmiddag på god restaurant i centrum af Palma.

Dag 8

Efter morgenmaden vi kører til lufthavnen, hvorfra der er afrejse kl. 12.10 med direkte fly til Kastrup, ankomst kl. 15.15.

 

 

Rejsen inkluderer

Fly, skatter og afgifter, 7 nætter på gode, lokale hoteller i dobbeltværelse med halvpension (inkl. drikkevarer), entreer og guide samt kørsel i egen bus. Prisen er inklusiv bidrag til Rejsegarantifonden. 

Vejret

undefined

Pia Köllnerundefined

Jeg har været forelsket i Spanien og den spanske kultur siden jeg i 80erne begyndte at rejse rigtigt meget i Spanien og siden i Mexico. Derfor begyndte jeg at læse spansk og kom endnu tættere på både kultur, historie og ikke mindst spanierne. I dag er Spanien som mit andet fædreland med mange og gode venner og steder som jeg glæder mig til at komme tilbage til. 

Med en cand.mag. i spansk og musik er jeg bredt funderet i Spanien, det spanske sprog, musikken og kulturen. Efter at have boet i Granada et halvt år med min familie, har jeg fået indblik i den spanske hverdag, skolesystemet og dagliglivet i det hele taget. Og når vi på rundturene kommer til byen, er det altid dér jeg føler at jeg kommer hjem; men efterhånden er jeg hjemme i hele det spansktalende område. Jeg har undervist 5 år på VUC og i gymnasiet, og nyder at formidle min begejstring og fascination, når vi er på rejser.

 

 

Henrik Kidmose

Spansk og portugisisk kultur og historie har min store interesse, og jeg nyder at være i landene og mærke, når min begejstring for stederne og historien smitter. Jeg holder af de små ukendte steder langt ud på landet, hvor man kan finde fascinerende historiske levn fra den rige historie. Men jeg er også meget glad for at bevæge mig rundt i byerne og opleve, hvordan det traditionelle og det moderne blandes på forunderlig vis.

Jeg er uddannet cand. mag. og journalist og er optaget af kultur og formidling. Derfor har jeg arbejdet i mange år som underviser og foredragsholder på højskoler, aftenskoler og hos folkeuniversitetet. Jeg har været lærer og forstander på Ry Højskole i sammenlagt 14 år.

I mit arbejde er jeg meget inspireret at højskolen. Jeg holder af blandingen af faglig formidling og socialt samvær. Højskoleformen præger alle mine rejser, men den står naturligvis tydeligst igennem, når vi tilbyder Højskole i Sydspanien. Det er en stor tilfredsstillelse for mig, at vi kan tilbyde højskole i både Granada og Sevilla, hvor den danske højskoletradition og den andalusiske kultur kan mødes!