Andalusisk villa ved kysten
Tag hele familien med til denne fantastiske bolig med masser af plads til at slappe af og nyde vejret på den tropiske kyst. Her er både en skøn udsigt til havet og et flot kik til bjergene.
Tilmed er der på grunden en stor pool med udsigt over havet med liggestole, grill og andre faciliteter.
Huset ligger 3,5 km fra stranden og supermarkederne er 3 km væk (Lidl, Mercadona...)
Der er 90 km til Malaga Lufthavn.
Boligen
Huset har på første sal 3 soveværelser med dobbeltsenge, stue med sovesofa, køkken og badeværelse samt en stor solrig terrasse med havudsigt.
I stueetagen befinder der sig en selvstændig studiolejlighed med plads til 2-3 personer med spisestue, sovesofa, køkken, badeværelse og veranda ved poolen. Samlet er der plads til 8 personer.
Der er 2 lukkede garager.
Boligen er omgivet af en stor have med adskillige frugttræer.
I området
Som lejer har I adgang til et separat hus i området, der også har en swimmingpool for voksne og børn samt snackbar, tennisbane, basketballbane, bordtennisbord og et bibliotek med bøger på forskellige sprog.
Priser
Huset ejes af vores spanske venner fra Granada. Vi kan derfor tilbyde huset til en særpris.
Fra 1. april til 17. juni: 1.500 kr. pr. nat.
Fra 18. juni til 3. september: 2.225 kr. pr. nat.
Fra 4. september til 5. november: 1.500 kr. pr. nat.
6. november til 31. marts: 1.125 kr. pr. nat.
Huset udlejes min. 7 nætter.
Udgift til slutrengøring: 750 kr.