Fakta om rejsen

  • Ledige pladser

Tidsrum: 16. - 22.8. 2021

Tillæg for enkeltværelse: 1.500 kr.

Prisen inkluderer: 6 nætter på gode lokale hoteller inklusiv halvpension (ex. drikkevarer), kørsel i egen bus, alle entreer og udflugter. Prisen er inklusiv bidrag til Rejsegarantifonden, der er forhøjet til 150 kr. grundet COVID-19.

 

8.900 kr.


Bestil rejse



Det eventyrlige Sverige - musik, litteratur og historie

Velkommen til en rundrejse, hvor vi fordyber os i svensk kultur og undervejs nyder landets varierede natur. På rejsen vil vi opleve både traditionelle og moderne aspekter af det svenske samfund.

Vi kører med bus fra Danmark med opsamling ved Fredericia, Odense og København, hvorefter vi kører op langs den svenske vestkyst til højskolen Kungälv lige nord for Göteborg. Her bor vi to dage, får en grundig introduktion til svensk kultur og tager på udflugt til den smukke skærgård ved Marstrand.

Rejsen fortsætter nu ind i landet og mod nord til det skønne Värmland, hvor vi bor på et hyggeligt familieejet hotel i centrum af Sunne. Her skal vi høre nærmere om forfatterne Selma Lagerlöf og Göran Tunstrøm, der begge er knyttet til egnen. Vi skal her også besøge et moderne galleri, som ligger i det smukke värmlandske landskab.

Rundturen går videre mod syd og øst til Västra Götaland. Vi skal bo på et dejligt byhotel i Skara, lige ved den imponerende domkirke. Det er på denne egn, at forfatteren Jan Guillous romaner om ridderen Arn udspiller sig. Vi besøger historiske lokaliteter på egnen og kommer rundt om den smukke Hornborgasjön. Rejsen går retur til Danmark via Jönköping og Helsingborg.

Undervejs vil vi høre om den rige musikalske tradition i landet med folkemusik, viser og pop. Vi vil beskæftige os med forfatterne Selma Lagerlöf og Göran Tunström. Endelig vil vi inddrage svensk historie, bl.a. som den bliver beskrevet i Jan Guillous serie om ridderen Arn.

Det eventyrlige Sverige, 16. - 22.8. 2021

 

Dag 1: Afrejse fra Fredericia, hvorfra vi kører mod øst med opsamling ved Odense og København. Vi kører op langs den svenske vestkyst og stopper undervejs til fælles picnic. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til den nordiske højskole ved Kungälv, der ligger smukt med udsigt til Bohus fæstningen. Vi spiser fælles middag på højskolen, hvorefter vi mødes til sang og præsentation.

Dag 2: Efter morgenmaden mødes vi til morgensang og foredrag om rejsens tema: svensk litteratur, musik og historie. Sidst på formiddagen kører vi ud til den smukke skærgård, hvor vi sejler over til øen Marstrand. Her hører vi om stedets historie, der inkluderer både Carlstens fæstningen og Tordenskjolds soldater. Der bliver mulighed for at gå en tur langs med kysten, spise frokost på egen hånd samt nyde det hyggelige havnemiljø. Vi kører retur til højskolen, hvor vi spiser fælles middag. Om aftenen samles vi til hyggelig oplæsning med svensk islæt og sang.

 

Dag 3: Vi forlader Kungälv og kører ind i landet med kurs mod Värmland. Undervejs stopper vi i byen Åmål, der ligger smukt ved Vänern. Her skal vi opleve, hvordan det traditionelle kunsthåndværk kombineres med moderne design. I en smuk historisk gård udstiller en række lokale kunsthåndværkere: vævere, børstenbindere, keramikere m.v. Vi får en snak med en af de udstillende kunstnere. Der bliver tid til at nyde byen på egen hånd og spise frokost, inden vi fortsætter til Värmland største by Karlstad, hvor vi ser domkirken og drikker kaffe. Endelig kører vi det sidste stykke til Sunne, hvor vi skal bo på et hyggeligt hotel i centrum. Her spiser vi fælles middag og går en kort tur langs med Frykensøen.

 

Dag 4: Vi går først gennem Sunne og passerer et par af de typiske smukke gamle lader og ender ved kirken, der ligger højt oppe over byen. Her bliver vi hentet med bussen og kører igennem det blide värmlandske landskab til Mårbacka, hvor vi får en rundvisning på den smukke herregård, der i dag er museum for forfatteren Selma Lagerlöf. Vi kører retur til Sunne, hvor der bliver tid til frokost på egen hånd. Om eftermiddagen går turen med bus til kirken ved den lille landsby Östra Ämtervig, hvor Lagerlöf familien ligger begravet. Herfra kører vi mellem marker, sø og skov til et spændende moderne galleri, der har fokus på installationer og eksperimenterende kunst. Vi får en rundvisning her og hører om de udstillende kunstnere. Sidst på dagen vender vi retur til Sunne, hvor vi får fælles middag på hotellet.

 

Dag 5: Vi forlader Sunne og kører rundt om Vänern mod Västre Götaland len. Vi bevæger os nu ned i det område, som betegnes som det svenske riges vugge. Det er også her forfatteren Jan Guillou, lader de fascinerende bøger om ridderen Arn udspille sig. Vi stopper først ved Forshem kirke, der er udsmykket af Forshem-mesteren og tilegnet Tempelridderne. Vi kører det sidste stykke ind til Skara, hvor vi bliver indkvarteret på hotellet midt i byen. Om eftermiddagen får vi en guidet rundtur i byen med besøg i den imponerende domkirke. Fælles middag på hotellet om aftenen.

Dag 6: Denne dag skal vi udforske egnen. Første stop bliver den smukke Hornborgersjön med det rige fugleliv. Vi fortsætter til det familieejede Falbygdens Ost, hvor vi kommer ned i gruberne og smager på et par af de 150 forskellige oste, som de producerer. Der bliver mulighed for at besøge den overdådige butik med svenske specialiteter, inden vi kører til byen Skövde, hvor der bliver tid til at spise frokost på egen hånd. Om eftermiddagen besøger vi den fantastiske Varnhem Klosterkirke, der blev grundlagt at Cisterciensermunkene i 1100-tallet. Vi kører retur til Skara, hvor vi samles til fælles afslutningsmiddag.

Dag 7: Vi kører via Jönköping og Helsingborg til Danmark med afsætning ved København, Odense og i Fredericia.

 

Pia Köllnerundefined

Jeg nyder at rejse med gæster. At videregive min fascination af et område til andre. At dele min viden og via samtaler og samvær selv at blive klogere.

Jeg er cand.mag. i spansk og musik. Musik følger mig altid. Jeg synger gerne  - og gerne i flok. Jeg nyder, når vi på vore rejser kan lægge sang og musik ind i programmet. Desuden mener jeg, at folkelige traditioner fra mad og sprog til kunst og kultur er med til at give et dybere indblik i et land og dets befolkning. Disse emner nyder jeg at diskutere, når vi er undervejs.

Jeg har undervist 5 år på VUC og i gymnasiet. 

 

Henrik Kidmose

Kultur og historie har min store interesse. Jeg nyder at være på rejse og mærke, når min begejstring for stederne og historien smitter. Jeg holder af de små ukendte steder langt ud på landet, hvor man kan finde fascinerende historiske levn fra den rige historie. Men jeg er også meget glad for at bevæge mig rundt i byerne og opleve, hvordan det traditionelle og det moderne blandes på forunderlig vis.

Jeg er uddannet cand. mag. og journalist og er optaget af kultur og formidling. Derfor har jeg arbejdet i mange år som underviser og foredragsholder på højskoler, aftenskoler og hos folkeuniversitetet. Jeg har været lærer og forstander på Ry Højskole i sammenlagt 14 år.

I mit arbejde er jeg meget inspireret at højskolen. Jeg holder af blandingen af faglig formidling og socialt samvær. Højskoleformen præger alle mine rejser.