Togrejser
Togrejser i Portugal og Spanien
Kilometer efter kilometer tilbagelægges, mens du ligger bekvemt i din sove – eller liggevogn. Om morgenen, efter en dejlig morgenmad, er du klar til den nye destination, til nye eventyr.
For jer, der ikke vil køre selv, er toget et fantastisk alternativ. Man kan komme ud i områder, hvor en bil ikke må køre og kan komme tættere på naturfænomener uden at skulle bekymre sig om bjergkørsel. I byerne er man fri for at spekulere på at finde parkeringspladser.
Nedenfor vil vi anbefale nogle af de mange muligheder for togrejser, som både Portugal og Spanien byder på. Nogle er almindelige togrejser på et par timer, andre er luksuriøse totaloplevelser med sovevogn og udsøgt bespisning.
Læs mere og lad dig føre med af eventyret....
Togrejser i Spanien
I Spanien findes højhastighedstoget AVE med samlet omkring 6.000 km togstrækning. Her kan man komme fra Madrid til Sevilla på 2 1/2 time, eller fra Barcelona til Madrid på lige godt 3 timer.
Ønsker man at komme rundt i Spanien med tog, kan man købe AVE-Pass med ti dages ubegrænset rejse for 410€.
Drømmer man om et luksuriøst ophold med alt inklusivt, kan man bestille plads på nogle af ruterne med specialtog som f.eks. El Transcantábrico Gran Lujo, der løber langs Spaniens nordkyst, fra San Sebastian til Santiago, eller Al Àndaluz, der kommer rundt i den smukke egn fra Sevilla via Jerez, Ronda, Granada, Córdoba retur til Sevilla.
Fælles for disse specialruter er god tid, luksuriøse ophold i toget, udflugter undervejs med spændende guider til kulturseværdigheder og eksklusive restauranter.
Priser fra 26.000 kr. for 7 dage med Al Àndaluz og priser fra 42.000 kr. for 8 dage på Transcantábrico.
Det er dog også muligt at prøve kortere ruter i området mellem Bilbao og León. Her begynder priserne fra 7.000 kr. for 3 dage.
Kontakt os og lade os sammen lave en fantastisk togrejse for dig.
Togrejser i Portugal
Portugal har mange ruter med hurtigtog, og det er nemt at bruge toget til at komme rundt i landet. En meget benyttet rute er fra Lissabon til Porto med stop i universitetsbyen Coimbra. Denne rejse tager typisk knap 3 timer.
Man kan købe et togpas med 3 dages ubegrænset kørsel til omkring 73€ pr. person eller 7 dage for 129€ pr.person.
Det er også muligt at bestille en udflugt, hvor togrejsen er en del af oplevelsen. Bl.a kan man tage toget fra Lissabon eller Lagos for at komme på økotur med udgangspunkt i Faro ved Algarvekysten. Efter en guidet tur i Faros gamle arabiske kvarter kommer man på bådtur ud i Formosa-flodens udløb. Her fortæller en naturvejleder om økosystemet og viser rundt i marismaen.
Priser fra 40€ pr. person.
Kontakt os og lade os sammen lave en fantastisk togrejse for dig.