Intro

Et anderledes Rom

Velkommen til Rom, der har været min faste, fascinerende bopæl siden 1997. På rejsen skal vi møde flere af byens mange spændende ansigter samt selvfølgelig opleve nogle af Roms verdensberømte attraktioner. Samtidig er denne rejses ambition at vise mindre kendte samt lige så spændende sider af Rom - særligt med fokus på kultur og historie. Desuden byder programmet på en spændende tur ud ad byen til Pavens sommerresidens i Castel Gandolfo.  

Der vil være foredrag om italiensk kultur, politik og hverdagsliv. Vi beskæftiger os med Roms fortid, nutid og fremtid for at komme helt ind under huden på Rom. Vi skal kigge nysgerrigt i byens revner og sprækker, suge til os af indtryk for at få et så ægte indtryk som muligt af Italiens hovedstad. En rejse, der forvandler dig fra at være almindelig turist til kulturrejsende.

Hotellerne, vi bruger, ligger i byens centrum med nem adgang til spændende seværdigheder og til et væld af gode restaurantoplevelser.

Mange hilsner
Jesper Storgaard Jensen

Fakta

  • Tidsrum: 24. - 31.10. 2024
  • Enkeltværelse: 1.600 kr. 
  • Fly: Med Norwegian fra København direkte til Rom t/r.
  • Afrejse fra København kl. 7.05 med ankomst til Rom kl. 9.40. Hjemrejse fra Rom kl. 11.15. med ankomst til Kastrup kl. 13.45. 
  • Aalborg: Kontakt os og få et tilbud på tilslutningsfly fra Aalborg. Vejl. pris: 1.000 kr.
  • Rejsen inkluderer: Fly, skatter og afgifter, 7 nætter på godt hotel*** i dobbeltværelse med halvpension, entreer og guide samt kørsel i egen bus. Alle værelser har eget bad og toilet. Prisen er inklusiv bidrag til Rejsegarantifonden. Lokaltransport (taxa, metro) er ikke inkluderet. Der betales 6€ pr person pr nat i turistskat.
  • Bemærk: Rejsen er ikke egnet for gangbesværede.
Mandrione 22 Quadraro 57 Aventino 26

Din rejseleder

Jesper Storgaard Jensen

Da jeg i sin tid begyndte at læse cand.ling.merc. (tolk/oversætter) i italiensk på CBS i København var det grundet min store interesse for Italien. Det, der tiltrak mig mest, var italienske samfundsforhold. Hvordan er forholdet mellem de forskellige grupper i samfundet? Hvordan er forholdet mellem stat, familie og den katolske kirke som institution? Disse spørgsmål og mange andre har - siden jeg flyttede permanent til Rom i 1997 - gjort mig følgeskab. Og alt det jeg gennem tiden har fundet ud af, elsker jeg at dele med de rejsende, som melder sig til Granadas ture til Italien.  

Efter at have boet i mere end 26 år i Italien og efter at jeg som journalist udelukkende har beskæftiget mig med støvlelandet, er jeg kommet til den konklusion, at det bedste Italien har at byde på, er en spændende kultur, en lang historie, et dejligt køkken og en arkitektonisk skønhed som tilsammen er i stand til at dupere alle kulturrejsende. 

Det er disse ingredienser – samfundsforhold, kultur, mad, historie og skønhed m.v. – som jeg vil byde de Italiens-rejsende på. 

På den private front er jeg gift med italienske Daniela, og sammen har vi børnene Sara og Emil. Jeg er desuden forfatter eller medforfatter til syv bøger om Italien. Nye titler vil, forhåbentligt, løbende blive tilføjet denne liste. 

Jesper

Program

Dagsprogram

Cinecitta

Rom - de skjulte skatte 24. – 31.10

Dag 1: Afrejse fra Danmark til Rom, intro til Rom
Afrejse fra Kastrup med direkte fly til Rom. Her venter rejseleder Jesper Storgaard på gruppen, og samlet kører vi ind til hotellet***, der ligger tæt ved Colosseum. Efter indkvartering på hotellet går vi sammen hen til en dejlig restaurant, hvor vi har fælles frokost. Om eftermiddagen er der en fælles spadseretur i Monti kvarteret, hvor vi bor. Aftenen er til egen disposition.

Dag 2: Den klassiske spadseretur i centrum af Rom
I dag skal vi besøge det klassiske Rom med en dansktalende guide: Campo di Fiori, Piazza Navona, Pantheon, Trevi-fontænen og Piazza di Spagna. Efter en fælles frokost i området går vi nu hen til Pressecentret, hvor Jesper vil holde foredrag om Italien/Rom anno 2024, politik, økonomi og aktuelle sociale forhold. Aftenen er på egen hånd.

Dag 3: Quadraro-kvarteret, Madrione og italiensk neorealisme
Vi skal bruge morgenen i kvarteret Quadraro, hvor italienske modstandsfolk gemte sig under 2. verdenskrig. Området er et spindelvævsnet af gader og stræder, der giver området en særpræget atmosfære sammen med den smukke street art. Jesper fortæller om kvarteret og om dets rolle under krigen. Efter en fælles frokost går vi gennem ét af Roms mest interessante og landlige områder, Mandrione. Vi kommer forbi Roms senest opførte akvædukt, fra 1585. Det er ligeledes i dette område, at bl.a. Pier Paolo Pasolini optog sine film som en del af den italiensk neorealisme-periode. Jesper vil fortælle om kvarteret og udpege steder og cafeer med historisk betydning. Aftenen til egen disposition.

Dag 4: San Giovanni-kirken, Villa Celimontana og det arkæologiske museum
Fra morgenstunden af tager vi taxaer ud til San Giovanni-kirken. Den er Roms næststørste basilika, og der er tradition for at tage turen op ad den hellige trappe på knæ for at bede om syndsforladelse. ( dette undlader vi dog ;) ) Jesper vil ligeledes holde et miniforedrag om italienernes tro og religiøsitet. Herefter går turen videre til den idylliske park, Villa Celimontana, og derefter videre til Roms nyeste arkæologiske museum,  Parco Archeologico del Celio, der åbnede tidligere i år. Frokost er på egen hånd i området og eftermiddagen kan bruges til at besøge nogle af de andre klassiske monumenter eller bare at nyde Rom i eget tempo. Om aftenen er der fælles aftensmad.

Dag 5: Pavens palads og byen Nemi
Vi skal i dag på udflugt ud af byen. Vi hentes af vores egen bus og kører sydpå, til pavernes palads og have, i den lille by Castel Gandolfo. Vi nyder paladset og den smukke have og slutter besøget af med en dejlig frokost i området. Over middag kører vi videre sydpå til den lille hyggelige by Nemi, der ligger smukt ved søen af samme navn. Vi nyder sammen den lille by, hvor der også bliver tid til en kop kaffe. Retur til Rom og aftenen på egen hånd.

Dag 6: Santa Maria Maggiore-basilikaen og Cinecitta
Vi spadserer til fods gennem Monti kvarteret og besøger den smukke Santa Maria Maggiore-basilika. Denne kirke er emblematisk for Rom med sine oldkirkelige mosaikker og det smukke forgyldte kassetteloft fra 1498. Efterfølgende går turen videre til kvarteret Esquilino, også kaldet ”Roms Chinatown”, hvor Jesper vil fortælle om den kinesiske befolkning i byen. Vi kommer også forbi det fantastiske madmarked Nuovo Mercato Esquilino, hvor man føler sig hensat til en arabisk souk pga de mange krydrede dufte og eksotiske grøntsager. Frokosten spises her. Om eftermiddagen er der besøg i de legendariske filmstudier Cinecittà. Guiden derude vil vise os kulisser og fortælle historier om alle de berømte film, der er blevet optaget her.  Om aftenen er der fælles aftensmad på restaurant. 

Dag 7: Testaccio-kvarteret og madmarked
Vi vil fra morgenstunden begive os ud til det dejlige Testaccio-kvarter, hvor vi bliver guidet rundt af vores danktalende guide. Vi kommer bl.a. forbi Potteskårs-højen, Murmuseet, den ikke-katolske kirkegård og Cæstius pyramiden, rejst i år 12 f. Kr som gravmæle for en romersk embedsmand.  Det er muligt at spise frokost i kvarteret. Eftermiddagen kan bruges til at nyde mere i kvarteret eller evt. at gå med Jesper op til Aventiner-højen, der har en flot udsigt ud over Rom. Afskedsmiddag på en restaurant i byen.

Dag 8: Afrejse fra Rom til Danmark
Efter en rolig morgen kører vi til lufthavnen, hvorfra der er direkte fly til Kastrup.

 

 

Aventino 20 Castel Gandolfo 88

Var det ikke lige den rejse du søgte?

Nedenfor ser du rejser, der har noget tilfælles med rejsen, du lige har kigget på. Frister de dig ikke, kan du søge videre på vores rejsekalender.

Se vores rejsekalender her

Pelayo

Det grønne Spanien 7. - 14.6.

Tag med til det grønne Spanien på denne unikke rejse, der byder på en vifte af oplevelser: fra de ældste tider med hulemalerierne frem til det moderne Guggenheim i Bilbao.
Se rejse
Porto Og Don Luis Broen

Højskole ved Porto 10. - 17.9

Fra vores base i den charmerende kystby Vila do Conde hører vi om områdets historie og traditioner, tager på udflugt til Porto og den smukke natur, og nyder de dejlige omgivelser.
Se rejse
IMG 20191005 105927

Kulturrejse til Santiago 28.9. - 7.10.

Oplev alle aspekter af El Camino fra Bilbao med Guggenheim til Santiago de Compostela med katedralen: kirkerne, kulturen, vejen, naturen, historierne, maden....
Se rejse